1/11-2016 Jyllandsringen gennem 50 år – kl. 19.30

Jyllands-Ringen

Foredrag ved Morten Alstrup

Jyllandsringen har 50 års jubilæum i år og det markere vi med et spændende arrangement med Morten Alstrup, der er Jyllandsringens speaker og forfatter til flere bøger om bilsport.

Morten Alstrup vil fortælle om grundlæggelsen og de første år på Jyllandsringen, hvor den var ejet af familien Jensen fra Voldby, såvel som den efterfølgende tid hvor FDM har været ejer af ringen. Det bliver højt tempo, med spændende og dramatiske historier om den berømte motorsportsbane ved Resenbro, pr. Silkeborg. Men også indtryk af banens andre opgaver inden for køreundervisning, testkørsel og meget andet.

Der bliver vist filmklip med gamle løb og biler, billeder fra banens lange historie og historier om legendariske kørere og deres biler. Velkommen til en spændende aften i motorsportens tegn.

Foredraget afholdes i Aarhus Stadsarkivs lokaler i DOKK1 klokken 19.30.

Tilmelding nødvendig af hensyn til bestilling af kaffe.

Tilmelding til foredrag: Peter Mouritsen – Marstrandsgade 8, 1.sal 8000 Aarhus C ~ post@historisk-samfund-aarhus.dk