16/3-2017 Husbestyrerinde søges

Førhen en hyppig overskrift i avisernes rubrikannoncer, i dag blot et næsten usynligt vandmærke i kvinde- og kulturhistorien.

Husbestyrerinderne er nemlig hastigt på vej ud af vores kollektive bevidsthed. Stille har de smidt forklædet, pakket Nilfisken væk og vasket den sidste malkespand. Med udgangspunkt i 25 fotos fra bogen “Husbestyrerinde søges – Ni kvindefortællinger fra det 20. århundrede” fortæller Helle Juhl om husbestyrerindens vilkår og vi kommer bagom de historiske og kulturelle forudsætninger for husbestyrerindernes liv.

Aftenens foredragsholder Helle Juhl er journalist og foredragsholder. Hun har skrevet flere bøger om kvinder i et kulturhistorisk perspektiv.

Foredraget afholdes i Aarhus Stadsarkivs lokaler i DOKK1 kl. 19.30 i samarbejde med Østjysk Hjemstavn – kaffen koster 50 kr.

Tilmelding skal ske til Peter Mouritsen på peter.mouritsen@gmail.com