22/4-2017 Aarhus Fortæller – Den Gamle Bys nye udstilling

Efter store forberedelser åbner Den Gamle By sin nye, permanente udstilling Aarhus Fortæller. Den 700 kvadratmeter store udstilling fortæller byens historie siden vikingetiden med mange storslåede og spændende scenarier og formidlingsformer. Blandt andet et 13 meter langt panorama fra vikingetiden og et hvælvet kirkerum.

Overinspektør i Den Gamle By Martin Brandt Djupdræt giver en halv times baggrundsfortælling om udstillingen, hvorefter man selv kan opleve den og resten af museet på egen hånd. Så kom på en dejlig forårstur i Den Gamle By, og se den nye udstilling.

Bemærk: Man skal selv sørge for entré til Den Gamle By. Der er kun 25 pladser til baggrundsfortællingen. Først til mølle!

Mødested: Indgangen til Aarhus Fortællers udstillingsbygning i Sønderbrogade (inde i Den Gamle By) kl. 12.45.