24/4-2019 Rundvisning i JAKAs direktørvilla

Historisk Samfund har fået mulighed for at tilbyde et eksklusiv ekstraarrangement for foreningens medlemmer.

Vi får som nogle af de sidste muligheden for at besøge den tidligere så fashionable direktørvilla ved JAKA-fabrikken.

Lars Nikolajsen, Brabrand-Årslev Lokalhistoriske Arkiv, viser rundt og fortæller om JAKAs direktørvilla, der ligger på adressen Høiriisgårdsvej 8 i Brabrand. Huset, der er bygget i 1959, blev berømmet i adskillige arkitekturtidsskrifter som noget af det ypperste inden for modernistisk byggeri.

Arkitekterne Knud Blach Petersen og Herbert Jensen havde da også uden tvivl ladet sig inspirere af Frank Lloyd Wright, og selv om huset i dag er en ruin, kan man stadig let forestille sig, at huset har været udover almindelig dansk standard. Huset er bygget ind i Brabrand Bakker, og fra huset er der en fantastisk udsigt til Brabrand Sø og Årslev Engsø. Der er endvidere udsigt til selve JAKA fabrikken, hvor den oprindelige del fra 1954 skal bevares som en slags kulturhus. 

Huset er også omtalt i vores årbog fra 2014 og kan læses her: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler/

Arrangementet er kun for medlemmer – og koster kr. 20 pr deltager. Vi mødes foran villaen kl. 18.50.

Tilmelding nødvendig på post@historisk-samfund-aarhus.dk

Indmeldelse i foreningen kan ske her http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/bliv-medlem-3/