26/11-2020 Mig og Lars Ole. Og Nils

Indtil jeg fyldte 12 i 1969 bar jeg Søren, en dreng i arbejderkvarteret Trøjborg. Det var et område uden det store præg af nåde. “Er han din dreng?”, spurgte en mand på gaden engang min far, og det måtte min far indrømme. Manden spurgte med et grin: “Hvor mange retssager har du haft med ham?”. Min far blev forlegen, for han var sådan en pæn mand.

Næsten præcis på 12-årsdagen blev jeg tillige Lars Ole 5. c, en filmkarakter med et væsen, jeg ikke brød mig meget om. Det blev både en sten i skoen og en gave. Med Lars Ole fulgte hans skaber Nils Malmros. Vi har været venner og uforstående iagttagere af hinanden lige side.

Jeg fortæller om det alt sammen – og skal nok gøre mig umage for at det ikke bliver alt for nærsynet.

Kom til foredrag med Søren Hein Rasmussen, ph.d. i historie og forfatter, MegaNørd, og få den nye årbog med hjem. Vi har vanen tro bobler i pausen.

Foredraget foregår på Aarhus Stadsarkiv, Dokk1, niv. 2.2, kl. 19.00

Foredrag er gratis for medlemmer af Historisk Samfund for Århus Stift. For alle andre er prisen 50 kr. pr. foredrag. Husk at tilmelde dig foredragene på post@historisk-samfund-aarhus.dk