27/9-2016 Krigene i Østjylland 1627-1660

rytterfaegtningen-v-aarhus

Foredrag ved Martin Philipsen Mølgaard

I årene 1627-1660 blev Østjylland ramt af tre krige og efterfølgende besættelser. Første gang var 1627-1629, hvor den tyske kejsers tropper besatte Jylland efter Christian IV’s nederlag ved Lutter am Barenberg.

I 1643 blev Danmark uden varsel angrebet af Sverige, hvorved den svenske hær, anført af Lennart Torstensson, trængte ind i Jylland. I 1657 erklærede Danmark Sverige krig for at få revanche og for at undgå endnu et uvarslet angreb – en krig, der endte med dansk nederlag og tabet af de skånske provinser.

Alle tre krige og besættelser havde vidtrækkende konsekvenser for Danmark og Østjylland, både menneskeligt og økonomisk.

Foredragsholderen vil, på baggrund af sit specialearbejde, fortælle om krigene og deres konsekvenser for Østjylland.

Foredraget afholdes i Aarhus Stadsarkivs lokaler i DOKK1.

Tilmelding nødvendig af hensyn til bestilling af kaffe.

Tilmelding til foredrag: Peter Mouritsen – Marstrandsgade 8, 1.sal 8000 Aarhus C ~ peter.mouritsen@gmail.com