6/2-2018 Generalforsamling og ‘Fiffigdumme molboer og deres kulturhistorie’

Af Jakob Vedsted

Hvad er egentlig en ægte molbohistorie, og hvornår og hvordan er molbohistorierne opstået?

Har du lyst til at høre mere om de fiffigdumme molboer og baggrunden for molbohistoriernes spændende og flere hundrede år gamle kulturhistorie, så kom og oplev overinspektør Jakob Vedsted fra Museum Østjylland holde foredrag om emnet.

Jakob Vedsted har siden han kom til Ebeltoft Museum – nuværende Museum Østjylland – i 1985, interesseret sig for molbohistoriernes historie. Han har tidligere har udarbejdet en udstilling på museet og flere gange leveret indhold til forskellige medier om emnet. Senest i en artikel i Museum Østjyllands årbog for 2016.

Foredraget afholdes efter generalforsamlingen i Aarhus Stadsarkivs lokaler i DOKK1. Arrangementet begynder kl. 19.00.

Tilmelding nødvendig af hensyn til opstilling af stole og kaffe.