7/5-2019 Marselisslægten – et slot og fire herregårde

Foredrag ved Michael Frausing, ph.d., Danmarkshistorien.dk

Et foredrag om Marseliserne og deres besiddelser rundt om Aarhus.

Dronningens sommerhus i Aarhus. Sådan kender alle århusianere – og de fleste danskere – residensen Marselisborg.

Men hvordan fik slottet navn efter en hollandsk våbenhandler? Hvordan blev slægten Marselis danske baroner, og hvorfor finder man navnet i et utal af aarhusianske stednavne?

Dette og meget mere er emnet for aftenens foredrag, som fortæller om herregårdene syd og vest for Aarhus: Østergaard, Vilhelmsborg, Moesgaard, Constantinsborg samt Havreballegård – det senere Marselisborg – der i en kort overgang i 1600-tallet alle var ejet af Marselisslægten.

Efter Marselisslægten har herregårdene hver især gennemgået en omskiftelig tilværelse, der både afspejler byens udvikling, og samtidig har haft dyb indvirkning på Aarhus’ udseende.

Alle foredrag foregår i Aarhus Stadsarkivs lokaler på DOKK1 kl. 19. Foredragene er gratis for medlemmer. Tilmelding på post@historisk-samfund-aarhus.dk