Aarhus’ forvandling fra udkantsflække til regional hovedstad – en opbyggelig historie om svineheldets indflydelse på historiens gang

benno-blsild-ved-rorMandag d. 17. februar kl. 19.30 på Erhvervsarkivet, Vester Allé 12, Aarhus

Ved direktør Benno Blæsild, Fregatten Jylland

En af de mest uforudsete udviklingshistorier i nyere Danmarkshistorie er beretningen om, hvordan Aarhus blev Jyllands dominerende by.

   Det lå bestemt ikke i kortene, da grundlovens vise fædre for 150 år siden tog fat på at modernisere det gamle enevældige danske kongedømme. Si- den middelalderen var danske købstæder bygget op omkring kristendom, klostre, håndværkere og gesjæftige købmænd, der alle blev overvåget af kongens foged.

   I 1801 var Aarhus Danmarks 8. største by. Randers var f.eks. 10 % større end Aarhus målt på befolkningen. Indførelsen af grundlov og folkestyre ændrede ikke meget på det. Aarhus rykkede forbi Randers og var nr. 7 i 1855, men der var kun 48 indbyggere flere i Aarhus end i Randers. 45 år senere var Aarhus suverænt Danmarks næststørste by.

   Forklaringerne er mange og vil blive afdækket i foredraget; men det kan allerede afsløres, at manglende beslutningsevne og bagstræb er de mest dækkende betegnelser for byens ledelse i de afgørende år.

   Benno Blæsild er cand. mag i historie, kunsthistorie og forhistorisk arkæologi og var 1995-2005 museumsinspektør i Den Gamle By. Han er forfatter til en række værker om købstadshistorie og om julen, blandt andet Julens Traditioner – fra hedenskab til gaveræs, der udkom i 2007.

Af hensyn til traktement ønskes tilmelding til møderne pr. e-mail til hellerik@os.dk. Pris for foredrag og traktement 50 kr.