Herregårdstur med bus til Sostrup Slot & Kloster samt Løvenholm

Lørdag d. 19. september kl. 12.00 – ca. 18.

Mødested ved Musikhuset over for Brobjergskolen.

Turen går først til Sostrup, hvor det gamle nonnekloster er nedlagt, og slottet for nylig købt af vendelboen/amerikaneren Kirsten Bundgaard Swift. Hun vil på gårdspladsen fortælle lidt om de fremtidige planer for stedet, og efter en gåtur til kirken og klostret vil Jens Daugaard holde foredrag om det historiske Sostrup. Derefter serveres kage og kaffe, og besøget slutter med en gåtur i parken.

Fra Sostrup går turen til Løvenholm. Her vil vi få en times rundvisning i den store hovedbygning med fortællinger fra stedets dramatiske historie i bl.a. familierne Rantzau og Danneskiold-Samsøes eje. Besøget afsluttes med en vandretur gennem parken til mausolæet for en tidligere ejer her. Fra Løvenholm køres tilbage til Århus, hvor vi forventer at være kl. ca. 18.

Turprisen, der omfatter bustransport, foredrag, eftermiddagskaffe og rundvisninger, vil være 250 kr., der betales i bussen.

Turen arrangeres i samarbejde med Foreningen for Bykultur.

Det maximale deltagerantal på turen vil være 50, og af hensyn til tilrettelæggelsen vil vi gerne have tilmeldingen senest 12. september.

Tilmelding kan ske til Peter Mouritsen på peter.mouritsen@gmail.com eller Peter Mouritsen, Marstrandsgade 8, 1. sal, 8000 Århus C